Her i onsdags, der kom der et band som hedder New divide til min efterskole.Os som har musik til linjefag, vi fik æren af at være sammen med dem i 2 timer. Jeg sad sammen med forsangeren Andy sammen med de andre sangere og lærte en af deres sange, som er lidt mainstream og pop men faktisk rigtig god, stille og det er en som som får en til at tænke.
Jeg faldt i rigtig god snak med dem, specielt forsangeren Andy.
De spillede en sang som var dedikeret til en pige som begik selvmord 2 måneder efter de havde spillet på hendes skole. Det var en virkelig fantastisk sang og han fortalte hendes historie efter de havde spillet sangen. De græd, Jeg græd, alle græd faktisk.
Jeg blev så ked af det fordi at det mindede mig om mig selv og alt det jeg havde været igennem. Det var virkelig intenst, og på en måde kom man tættere på hinanden og man havde den følelse at det var okay at græde og ingen dømte dig. I år har jeg tidligt fundet ud af nogle af de folk fra efterskolen som altid vil være der, 2 af mine gode venner så at jeg gik ud fra koncerten af og de gik efter mig. De fandt mig lige uden for salen, hvor jeg sad og var ked af det. De kom og trøstede mig og det er faktisk lidt sjovt på en måde, fordi jeg har aldrig prøvet at nogle har gået efter mig fordi at jeg var ked af det? Det må vel betyde at de faktisk holder af mig og bekymre sig for mig, det er nu en fantastisk følelse!
De var på skolen indtil her i dag hvor de tog videre ved 14. tiden. Det er virkelig noget jeg aldrig glemmer, specielt når jeg havde hørt dem på youtube og spotify .
![]() |
| Det her er så det skønne band! De er helt vildt awesome og jeg savner dem allerede! |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar